Vores afdelingsbestyrelsesformand Herluf Thomsen forlader afdelingen, da han flytter fra afdelingen d. 15 maj 2008.
Formand Herluf Thomsen overlader ansvaret for bestyrelsesarbejdet til afdelingsbestyrelsen d. 1 maj 2008, hvor 1. suppleant Sverre Andersen indtræder i bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlem Egon Lorenzen overtager midlertidig ansvaret for at bestyrelsesarbejdet fortsætter indtil der er fundet en ny afdelingsformand.
med venlig hilsen
afdelingsbestyrelsen
Så er der igen kommet legende børn på legepladsen, som de har taget til sig med stor begejstring.
I forbindelse med færdiggørelsen af legepladsen har vi arrangeret en officiel indvielse af pladsen fredag d. 21 marts kl. 12:00, hvor der vil være gratis pølser og sodavand til børnene.
Vores bankospil har vi også fået styr på, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra beboere, som er meget glade for arrangementet, det betyder at vi nu vil forsøge at gøre ordningen mere permanent, så vi kan glæde os til mange hyggelige timer sammen med vores naboer, overboere og underboere.
Afdelingsbestyrelsen er allerede nu i gang med flere tiltag, som kan forbedre det sociale liv og den generelle stemning i afdelingen.
Så glæd jer til en til en sommer, med mange hyggelige og sjove timer sammen med afdelingsbestyrelsen, så husk at holde øje med kalenderen.
Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen
Jens har i dag åbnet for vandet til vores vaskeplads, så vi igen kan vaske vores biler.
Pladsen har jo været lukket for vinteren og efter ordre fra hovedbestyrelsen, men heldigvis har vi (afdelingsbestyrelsen i Melfarparken) efter en ihærdig indsats, fået hovedbestyrelsens påstand, om at private ikke må vaske deres biler ved eget hjem, afvist som det rene vås, og vi har da også fået en skriftlig bekræftelse fra Boligkontoret på at det er fuldt ud lovligt at vaske sin bil med håndkraft.
Hvis du ønsker at vaske bil, men ikke har en nøgle til vandhanen, kan du afhente en nøgle hos viceværten Jens Ørum.
God bilvask
afdelingsbestyrelsen
Som led i afdelingsbestyrelsens bestræbelser på at være fuldt åben omkring vores arbejde for beboerne i Melfarparken, har vi nu gjort det muligt for beboere uden internetforbindelse at afhente referater og andre publikationer i vaskeriet.
Jens har været så venlig at opsætte nogle brevbakker til formålet.
afdelingsbestyrelsen
Da resultatet af urafstemningen blev et klart JA til afdelingsbestyrelsens forslag om at opføre en ny legeplads for indtægterne fra mobilantennerne, vil byggeriet blive påbegyndt snarest muligt.
Jens går i gang med at fjerne de sidste 2 gynger og flagstangen flyttes væk fra legepladsen.
Hvis det går efter planen vil arbejdet med opstilling af nye legeredskaber starte d. 10 marts 2008, og vi er blevet lovet at legepladsen vil stå færdig til påske.
![]() |
|
Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen
I øjeblikket bliver der sendt stemmesedler ud til alle husstande i Melfarparken.
Da vores legeplads sidste år blev kasseret på grund af ælde og nye love omkring sikkerheden på legepladsen, har afdelingsbestyrelsen prioriteret etableringen af en ny legeplads meget højt.
Boligforeningen har udlejet noget tagplads til 2 mobiltelefonantenner på blok 3 og den indtægt ønsker afdelingsbestyrelsen at benytte til opførelse og fremtidig vedligehold af en ny legeplads for vores børn.
Vi har indhentet tilbud til opførelsen af en ny legeplads, men uden de fornødne midler bliver den selvfølgelig ikke til noget.
Hvis der bliver stemt JA, så vil der blive opført nye legeredskaber klar til brug til foråret, uden at det udløser huslejestigninger.
Hvis der bliver stemt NEJ, vil der sandsynligvis ikke kunne findes penge til at indkøbe nye legeredskaber i år, da det så vil betyde huslejestigninger og dermed skal det behandles på det obligatoriske afdelingsmøde til september 2008.
Derfor at det vigtigt at du bruger din ret og afgiver din stemme til urafstemningen.
Afdelingsbestyrelsen anbefaler derfor at du stemmer JA.
Stemmesedlerne afleveres hos viceværten senest søndag d. 3 februar 2008.
Med venlig hilsen
afdelingsbestyrelsen
Afdelingsbestyrelsen vil hermed ønske alle beboere en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Vi har besluttet at vi fra i dag går på juleferie og vi mødes ikke igen før i det nye år.
Derfor er mandagscaféen d. 7 januar aflyst.
Men mandag d. 14 januar vil der blive afviklet et ekstraordinært beboermøde, da vi skal have beboernes accept på etableringen af vores nye legeplads, alle beboere vil snarest muligt modtage en indkaldelse til mødet.
PS. Der er indkommet et nyt emne på debatsiderne.
Med venlig julehilsen
Afdelingsbestyrelsen
Endnu engang inviterer afdelingsbestyrelsen alle beboere i Melfarparken til ekstraordinær hygge i beboerrummet.
Med venlig hilsen
afdelingsbestyrelsen
Klik ind på debatsiderne og deltag i debatten.
Jeg har desværre brugt en uheldig formulering i vores seneste referat hvilket jeg beklager meget.
Under punktet på dagsordenen der omhandler godkendelse af regnskabet, har jeg skrevet at afdelingsbestyrelsen ikke kan godkende regnskabet fordi der er uoverenstemmelser. Dette kan misforstås og jeg burde have skrevet hvad problemet er og det vil jeg gøre her.
Kasserer Marianne Pedersen kan ikke få saldoen i regnskabsbogen til at stemme med de oplysninger hun har fået fra Boligkontoret vedr. saldo på de pågældende konti, derfor har hun leveret bogen tilbage til Boligkontoret for at få en forklaring på fænomenet.
Det betyder ikke at vi anklager nogen for tyveri, fusk el.lign. men vi antager at sagen beror på en fejltagelse enten fra vores side eller Boligkontoret.
Jeg har netop fået regnskabet retur og jeg kan se at bogen er ført fuldstændig korrekt og den indeholder ikke nogen fejl.
Jeg vil hermed undlkylde hvis der er nogen der har følt sig anklaget for noget, men jeg mener at det er vigtigt at vi ikke accepterer unøjagtigheder i regnskaberne, da det kan skabe stor mistillid blandt beboerne i Melfarparken. Derfor søger vi at afdække enhver form for misforståelser og fejl med det samme. Og vi afventer en forklaring på hvorfor der tilsyneladende er en lille forskel på saldoen i regnskabsbogen og saldoen på de pågældende konti.
Med venlig hilsen
Herluf Thomsen